Fejl i 2000 sager om landbrugsstøtte

Skrevet af Peder Størup, kilde Jyllands-Posten m.fl

Kontrol af flyfotos fra 2005 har afsløret, at arealer, som har fået EU-støtte, slet ikke har været støtteberettiget, fordi de ikke er landbrugsarealer, men derimod dækket af blandt andet søer, skove eller bygninger Skriver Jyllands-Posten. Rigsrevisionen offentliggjorde  torsdag et notat om revisionen af EU-midler, som peger på at kontrollen ikke er god nok.

Disse 2000 arealer bekræfter, at der ikke er ordentlig kontrol på området, og at der desværre sker misbrug fra landbrugets side.  Det bekræfter ligeledes Naturbeskyttelse.dks afdækning af, at §3 naturbeskyttede arealer kan bruges som regulær landbrugsjord, og at brakmarker kunne placeres på §3 arealer for efterfølgende at blive opdyrket. Det skal dog bemærkes, at der kan være arealer omfattet af miljøvenlige aftaler som har modtaget landbrugsstøtten lovligt.

Naturbeskyttelse.dk  ønsker derfor at regeringen svare på følgende spørgsmål:

• 1. Hvor mange af de 2000 arealer er registrerede som §3 natur?
• 2. Hvordan sikrer man sig, at de pågældende landmænd ikke rydder skov og §3 arealer, så de herefter kan modtage støtte til arealerne? Tab af flere udyrkede naturarealer vil skade biodiversiteten.
• 3. Set i lyset af de 2000 sager, bør det så ikke afklares en gang for alle, hvor stor en overlapning der har været og er mellem naturbeskyttede §3 arealer og intensivt dyrkede marker?
• 4. Er det hensigtigsmæssigt, at der primært kan modtages fuld hektarstøtte til regulær landbrugsjord? –  Det fører til, at landmændene opdyrker gode naturareale alene for at kunne modtage støtte.

Ovenstående er særdeles relevant i forhold til at stoppe tilbagegangen i biodiversiteten, men også i forhold til at sikre, at landbrugsstøtte ikke modarbejder etablering af naturarealer.

Erhvervsbladet: 2000 fejl i landbrugsstøtte-sager